Vi håber, du har haft en god sommer og er kommet godt tilbage efter ferien!
Vi skriver til dig for at minde dig om, at Den Statslige Kompetencefond åbner for nye ansøgninger mandag den 10. august 2026 kl. 10.00. Ansøgningsperioden løber frem til onsdag den 19. august kl. 17.00.
I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvordan du ansøger. Vi har fået et nyt fondssystem, som man skal ansøge i, så det kan være godt at orientere sig i vores guides til det nye system.
Du kan også læse om, at vi op til d. 10. august overflytter over 2.600 igangværende ansøgninger med aktive tilsagn fra det gamle til det nye fondssystem. Hvis du er anført som leder ved en eller flere af de 2.600 igangværende ansøgninger med aktive tilsagn, vil du få en mail fra os, hvor du via et link bliver bedt om at bekræfte, at du er leder.
I den forbindelse gør vi opmærksom på noget vigtigt for dig, der som medarbejder har fået delegeret lederopgaver ved en af de 2.600 igangværende ansøgninger med aktive tilsagn. Modtager du en mail fra os om at bekræfte dig som leder, skal du nemlig være særlig opmærksom – og afvise din lederrolle.
Den 10. august er også datoen for, at leder igen kan indrapportere udgifter og ansøger, som noget nyt, kan lave ændringsanmodninger i fondssystemet til ansøgninger, hvor der er givet tilsagn. Dette har ikke været muligt i overgangsperioden til det nye fondssystem.
I dette nyhedsbrev finder du også information om de kommende ansøgningsperioder, så du allerede nu kan planlægge din kompetenceudvikling.
De bedste hilsner
Anne-Kathrine Mandrup,
sekretariatschef i Kompetencesekretariatet
Planlagt nedetid på fondssystemet fra d. 6. til 10. august
Den Statslige Kompetencefonds nye fondssystem er lukket fra 6. til 10. august. I perioden er det ikke muligt at logge ind.
Lukningen skyldes, at ansøgninger, tilsagn og beskeder fra det tidligere fondssystem bliver overført til det nye system. Med overførslen af data fra det gamle system er fondssystemet dermed fuldt operationelt ved puljeåbningen d. 10. august kl. 10.
Den 10. august kan du igen indrapportere og foretager ændringsanmodninger
10. august er ikke blot dagen for næste puljeåbning. Det er er også fra denne dag, at leder igen kan indrapportere udgifter og ansøger kan foretage ændringsanmodninger til sine igangværende ansøgninger, der har modtaget tilsagn. Læs mere på hjemmesiden, hvor du også kan læse om nye slutdatoer til aktiviteter, der blev gennemført i perioden, vi overgik til det nye fondssystem.
Op til d. 10. august overflytter vi over 2.600 igangværende ansøgninger med aktive tilsagn fra det gamle til det nye fondssystem.
Hvis din mailadresse er anført som ledermail ved en eller flere af de 2.600 igangværende ansøgninger med aktive tilsagn, vil du modtage en mail fra os med et link, hvor du bliver bedt om at bekræfte, at du er den relevante leder knyttet til den specifikke ansøgning.
Vigtigt: Hvis du er delegeret medarbejder, skal du klikke AFVIS ved mail om bekræftelse af lederrolle - ellers risikeres det, at tilsagnet annulleres!
Datoer for ansøgningsperioder til Den Statslige Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond får tilført nye overenskomstmidler flere gange i løbet af OK26-perioden. Når en pulje åbner, kan der indsendes ledergodkendte ansøgninger, så længe der er midler i den relevante fondspulje, og indtil ansøgningsperioden lukker.
Klik på linket for at se datoer for kommende ansøgningsperioder:
Vi afholder løbende webinarer, der giver viden og inspiration til, hvordan arbejdet med kompetenceudvikling kan styrkes på din arbejdsplads til glæde for både dig, der er medarbejder, og dig der er leder.
Tirsdag den 11. august 2026 kl. 13.00-13.30 eller fredag den 14. august 2026 kl. 10.00-10.30.
Webinar: Lederbekræftelse og uddelegering i fondssystemet
Få styr på, hvad leder, ansøger og delegeret medarbejder skal gøre, når lederoplysninger skal bekræftes eller rettes i det nye fondssystem. På 30 minutter viser vi, hvordan I undgår fejl, så overflyttede ansøgninger kan behandles videre.
Webinar: Karriereveje – en vej til jobmæssig udvikling
Hvordan kan en systematisk og strategisk indsats med karriereveje styrke både arbejdspladsens udvikling og den enkeltes jobmæssige udvikling? Det får du svar på til dette webinar.
Kompetencesekretariatet
De statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling
Kristen Bernikows Gade 4, 4. sal, 1105 København K kompetenceudvikling.dk Privatlivspolitik